Hvad er "walking". Historie og betydning af ordet

Hvad betyder ordet "walking", og når det først dukkede op. Historie og leksikalske betydninger diskuteres i denne artikel.

Historie af forekomsten

Ordet "cirkulation" kom ind på russisk fra det gamle slaviske sprog - det første skriftlige sprog i Rusland. Dette er angivet ved alternationen af -j- og -dh- i rod (det russiske ord "go"). Og da der var lån fra kirkebøger - Ruslands første kendte litteratur - svarer de stilistisk til en klasse af højt ordforråd.

Et eksempel på et ord med en lys stylistisk farve kan tjene som den gamle slaviske "molek", som kan findes mere i åndelig litteratur end i det almindelige liv. Russisk "mælk" tværtimod spredte sig i samtalesprog og efter reformen af det russiske sprog blev etableret i den litterære version af den.

Der opstod en anden situation med ordet i artiklen. "Hvad går" er et spørgsmål ikke kun for det fornuftige, men også for ordbogen om litterære begreber.

Betydningen af ordet i moderne russisk

Den leksikalske betydning af ordet "walking" i generel forstand, som ethvert ord på det russiske sprog, afspejles i dets rod. I dette tilfælde er det roden af bevægelsen, med skiftende konsonantlyde (hozh-khozh-). En sådan række rodvarianter af rodord skyldes historiske årsager: nogle ord eksisterede i den pre-literate periode, det vil sige faktisk på russisk, og nogle kom fra den gamle slaviske.

Hvis du bygger ordet byggeri reden af ordet "walking", så roden af ordet "walk" vil være det producerende grundlag, og den leksikalske betydning er den handling eller person, der afspejler betydningen af verbet. Således defineres ordet "walking" i moderne sprog: dette er et navneord, der betegner processen fra verbet "at gå."

Da der var et ord fra kirkens slaviske bøger, havde den en religiøs farve, som rodordet "walker". Vandrere er dem, der gik, det vil sige en tur til fods. Hvad kunne være de første gåture af mennesker, der hovedsagelig var bundet til det daglige arbejde på jorden? De mest almindelige "vagabonds" er dem, der søger sandheden, det vil sige pilgrimme. Således er den oprindelige betydning af det pågældende ord relateret til søgen efter åndelig viden, indsigt gennem en lang gåtur gennem ukendte lande.

Der er dog en anden betydning af ordet "walking" i den gamle russiske litteratur som en del af litterære discipliner.

Genre idiosyncrasy af gamle Rusland

"Walking" eller "walking" er den episke genre fra litteraturen om oldtidens Rus, der beskriver rejser. Stor fortjeneste førte til undersøgelsen af disse værker, hvad angår litterær kritik, Nikolai Ivanovich Prokofiev, en sovjetisk medevist. Han klassificerede også walkings efter type, afhængigt af deres semantiske belastning. Der er kun fem af dem: rejsende, skyski, dokumentariske og kunstneriske værker af essay karakter, artikellister og legendariske historier.

Den første gruppe (rejsende) er en kort vejledning med praktiske råd om, hvordan man kommer til et sted. Artikellister er af forretningsmæssig karakter, da de beskriver udenlandske ture af ambassadører til diplomatiske missioner. Legendariske eller fiktive historier er værker af en publicistisk genre, der kunne indeholde en fortælling om de skriftlige og apokriske historier.

Gruppen af vandreture, som har det populære navn "skaski", er en historie om russiske folk, der besøgte andre lande eller fremmede, der kom til Rusland. Sådanne historier blev optaget af fortælleren, der gengiver dem verbalt. Personlige indtryk af fortælleren afspejler essensen af den femte gruppe vandre-, dokumentar- og kunstværker. De er de mest interessante ud fra litteraturkritikernes synsvinkel, fordi de i højere grad opfylder kravene til kunstnerisk udtryksevne i større grad end andre former for vandreture.

Interesse i litterære studier

Hvad er cirkulationen i den gamle russiske litteratur? For historikere og sprogforskere er alle kategorier af genren af interesse, mens for litterære studier er praktiske notater af rejsende eller businesstone i artikellisterne ikke særlig interessante. Hovedinteressen er koncentreret om dokumentar- og kunstværker, der indeholder fortællerens indtryk. Personlige følelser i tekstens tekst - et løfte om tilstedeværelsen af ekspressivt ordforråd, en vigtig bestanddel af det litterære og kunstneriske sprog.

Monumenter af gammel russisk litteratur

De mest berømte og ældste litterære værker af et rejsekarakter er "Hegmens Danieles og Livets Vandring fra det Russiske Land", der henvises til, som Tale of Contemporary Years, til det 12. århundrede. Arbejdet er afsat til den vanskelige rejse af den russiske hegumen over det nyligt dannede Jerusalem-staters (Palæstinens) område i korstogernes periode. Forfatteren beskriver også møder med den lokale konge, som ærede hegumen med hans opmærksomhed.

Forstå, at en sådan tur er mulig, og for sådanne monumenter i den antikke og middelalderlige litteratur som "Journey to Constantinople" af Dobryny Yadrejkovic, "The Walking" af Tryphon Korobeinikov, købmanden Vasily Poznyakova eller munkene Iona Little og Arseniy Sukhanov.

Det bedste eksempel på at gå er produkt fra det 15. århundrede - "Walking through the Three Seas" af Athanasius Nikitin. Det fortæller om en Tver-købers rejse til Indien, men er berøvet, i modsætning til de tidligere modeller af genren, religiøst orienteret. Dette er måske et af de mest berømte eksempler på denne genre af middelalderlitteraturen og besvarer spørgsmålet om, hvad der er cirkulation i litterær kritik.