MV Lomonosov, "Ode for opstigningsdagen": et resumé og en analyse af arbejdet

Arbejdet, som vi vil overveje, har en længere og mere meningsfuld titel: "Ode til dagen for tiltrædelsen til den hendes majestætiske højrøstes trofaste kejserinde Elizabeth Petrovna, 1747". Det er skrevet til ære for det vigtigste for hele landet ferie. I denne artikel vil vi overveje, hvad Lomonosov ønskede at sige i sit arbejde - "Ode for opstigningsdagen". Sammenfatning og analyse af dette arbejde vil hjælpe os med at forstå videnskabsmandens budskab. Så lad os komme i gang.

Lomonosov, "Ode til opstigningsdagen." resumé

I hans værk sang forfatteren af storheden i Rusland, landets og havets rigdom, lykkelige landsbyer, stærke byer, afgrøder. Bagefter bevæger han sig videre til billedet af Elizabeth. Lomonosov beskriver hende som en smuk, venlig, generøs, rolig, sluttede krig mod russisk jord. Han siger, at i fredeligt Rusland udvikler videnskaben, og tiderne er gode. Alt dette er beskrevet ved hjælp af forskellige metaforer og andre litterære enheder, som er fulde af Lomonosovs Ode "På Ascensionens Dag".

Resuméet fortsættes af forfatterens rapport om, hvor svært det er at finde ord, der kan fortælle om monarkiets store anliggender. Men det inspirerer Lomonosov så meget, at hans ros undslipper ham.

Dernæst noterer forskeren fordelene ved Peter den Store: Militære sejre og videnskabens udvikling. Han sørger kejserens død og ophøjer sin datter, som modtog tronen.

Forfatteren beskriver også de grænseløse rige udvidelser af Rusland, bemærker, at store sind er født i det. Lomonosov fortæller om videnskabens rolle i folks liv, opfordrer dem til at engagere sig i det.

I den sidste del vender han tilbage til "nådens kilde" - Elizabeth. Lomonosov kalder hende en fredelig års engel. Han siger, at den Almægtige beskytter og velsigner hende.

En analyse af MV Lomonosovs ode på dagen for optagelsen af kejserinde Elisaveta Petrovna

Som formentlig læserne har bemærket, roser forfatteren suveræn for fredelig tid. Det var dog ikke. Han forsøgte kun at formidle til kejserinden sin opfattelse af, at Rusland vil have nok til at kæmpe, blod blev kaste meget, det er tid til at nyde fred.

Hvorfor skriver han om dette? På det tidspunkt opstod spørgsmålet om, hvorvidt Rusland ville deltage i krigen sammen med de lande, der kæmpede mod Frankrig og Preussen. Forfatteren, ligesom mange andre, er imod dette. Han vil have, at Rusland udvikler sig. Derfor kan vi sige, at hans lovværdige ode er af politisk karakter, sit eget fredsprogram.

Alligevel havde kejserinden fortjeneste. Hun begyndte at føre fredssamtaler med Sverige. Dette øjeblik glemte ikke at nævne i eulogy sangen Lomonosov ("Ode for opstigningsdagen"). Et kort resumé viser os, hvordan en videnskabsmand og litterær mand roser Elisabeth for udviklingen af videnskaben. Dette skyldes, at kejserinden i 1747 øgede mængden af midler til akademiens behov. Efter denne handling blev den velkendte ode skrevet til forskeren.

Modtagelser brugt i arbejdet

Det vigtigste litterære værktøj, der anvendes i tøj, er en metafor. Takket være hende lykkedes det Lomonosov at oplyse sit land, dets hersker, smukt at kalde for fred og udvikling. I fredstid kalder han tavshed den elskede, krig - med brændende lyde.

Også forfatteren bruger mange epithets: "generøs hånd", "jordiske skønheder", "stor datter", "dybe skove", "blid stemme", "grusom skæbne".

Sammenligninger findes også i arbejdet: "Sjælen i hendes marshmallow er mere stillegående", "Ærmen er smukkere end paradiset."

Takket være personificeringen animerer Lomonosov forskellige fænomener: "Hold stille ... lyde", "hvirvelvind, tør ikke at brøl", "Mars var bange", "Neptun syntes at være."

Hvorfor valgte forfatteren for sit værk en genre som en ode

Lomonosov var en sand patriot i sit land. Han roste hende på enhver mulig måde, var syg for hende med hele sit hjerte. Mange værker er skrevet af ham i en sådan genre som en ode. Dette skyldes det faktum, at denne genre tillod ham at synge alt, der forekom vigtigt for ham. Efter alt bliver "ode" oversat fra græsk som "sang". Denne genre hjalp Lomonosov bruge majestætisk stil, kunstneriske teknikker. Takket være ham lykkedes det at formidle hans syn på udviklingen af Rusland. Samtidig var sprogets klassiske sværhedsgrad i sit arbejde Lomonosov - "Ode til tiltrædelsesdagen" vedvarende. Det korte indhold viser os, hvor vigtigt forfatteren formåede at påvirke i sit tøj. En anden genre ville næppe have givet ham mulighed for at formidle sine ideer og synspunkter til herskeren så veltalende.

konklusion

Vi betragtede et af de bedste litterære værker, som M. Lomonosov skrev - "Ode for dagen for tiltrædelsen til tronen af Elizabeth Petrovna." Det korte indhold og analyse af arbejdet viste hvilke emner forfatteren havde rørt på, hvordan han formidlede dem, hvilken betydning de havde. Vi lærte at Lomonosov var en patriot. Han ønskede, at herskeren af Elizabeth skulle fortsætte sin fars arbejde: hun var engageret i oplysning, videnskab.

Vi lærte at en videnskabsmand og en forfatter var imod krig og blodsudgydelse. Skrevet af ode formåede han at formidle sine synspunkter om den ønskede fremtid i Rusland til kejserinden selv. Således blev dette værk skrevet af ham, ikke blot til ære for den årlige fejring af kejserinden til tronen. Lomonosov gav dem sin vision om landets udvikling.