Poem NA Nekrasov "ridder i en time": analyse efter planen

Analyse af digtet "ridder i en time" viser den lyriske heltes oprigtige, samvittighedsfulde bekendtskab, som fuldstændig afslører sin sjæl for læseren. Nedenfor vil vi i mere detaljeret overveje alle aspekter af digtetilskuddet.

Oprettelseshistorie

I 1860 besluttede NA Nekrasov at skrive et selvbiografisk stort digt "Ridder i en time." Hovedpersonen i den havde navnet Valezhnikov. Men kun den første del blev skabt - "På Volga" - og den anden, som vi vil overveje. Det konfessionelle digt "Ridder i en time", hvis analyse der skal foretages nedenfor, blev først kaldt "Søvnløshed." Det blev skrevet i 1862 og udgivet i Sovremennik med regninger til censur i 1863. Disse var vanskelige år for digteren. Belinsky og Dobrolyubov er allerede døde. Digteren afviger fra de liberale og konvergerer med den revolutionære demokratiske bevægelse. Men det blev knust, Mikhailov og Chernyshevsky blev eksileret til Sibirien. Enlig lyrisk helt er kun "gode impulser". Han er ikke klar til en vanskelig kamp, forfatteren bemærker bittert, og intet kan gøres. Digtet blev oprettet efter N. Nekrasov besøgte landsbyen Greshnevo, hvor han tilbragte sin barndom.

Digtens genre

"Søn af omvendelse" - så kaldte en nekrasov sin dybe og bittere tilståelse. Den indeholder elegante, satiriske og lyriske noter. Nekrasov - den første forfatter, der kombinerede disse motiver i ét arbejde.

Sammensætning og tema af arbejdet

Titlen er nøglen til temaet for digtet "The Knight for an Hour", hvilken analyse vi skal gøre. Bladet "Moderne" i 60 år er opdelt i to dele: liberale og revolutionære demokratiske, der kræver aktiv kamp. N. Nekrasov støttede raznochintsev. En analyse af digtet "The Knight for an Hour" viser, at forfatteren først og fremmest beskyldte sig selv og derefter for hans samtidige ("ubetydelig stamme"), idet de ikke er afsat nok til kampen for det undertrykte folks frihed: mange smukke og korrekte ord er sagt, men for De er ikke værdige til virkelige gerninger. Hans "sind længes," og ingen er klar til en vanskelig kamp. Digtets begyndelse er søvnløshed, som overvinder den lyriske helt.

Den første del - tvunget gå sent efter eftermiddagen.

Den anden tager ham til fjerne indfødte steder, og foran ham står billedet af en langdød mor.

Afslutningsvis vågner morgenen, at helten indser sin uvillighed til at kæmpe hårdt: ungdommens flamme er vækket, men den "hånende indre stemme" råder ellers til at underkaste sig skæbnen, da der ikke er nogen magt for gerninger.

Emnet afsløres som bekendtgørelse som omvendelse i inaktivitet.

Hovedidéen: At kende dens formål, man bør ikke bøje sig for en øjeblikkelig impuls, men systematisk og målrettet handle for sociale transformers skyld.

Den første del

Indførelsen af de syv linjer forklarer hvorfor "ridderen ikke sover i en time". En analyse af hans følelser viser, at mørket hersker over sjælen, ligesom i naturen, sindet trænger, og kun en vej ud er at gå en tur i chillen.

Og så gik han ud. Det er en kølig aften. Observationen af naturen foryngede heltenes sjæl. Han tager alt, hvad han ser, og han glæder sig over, at i aften vil han ikke smitte. Der er en ringe af trin i stilhed, da han træder over et bredt felt. Gæsene vågnede op på dammen, en ung hawk fløj glat af høstakken. Det er hørt, hvordan vognen kommer, hvordan det lugter af tjære. Det er sjovt at gå, mens dine ben er stærke. Tanker friske. Overgivet til kraften i den omgivende munter natur ridder i en time. En analyse af fortsættelsen af de følelser, der har taget i besiddelse af den lyriske helte, viser, at han er fyldt med en følelse af frihed, men så begyndte samvittigheden at tale med ham. Han kører hende væk. Denne månelystne stille nat er rart at beundre den klare, dybe, gennemsigtige afstand, måneden, farvandet, bag det hvide måneskinnes lunefuldskygger bag de stakke, der omringede landsbyen. I en bitter virkelighed, alene med grusomme tanker, vises ridderen igen i en time. Analysen siger, at han er mentalt overført langt til moderens grav.

Den anden del

Bag landsbyen på et lavt bjerg, ser han en gammel kirke. Han ser mentalt hvordan den gamle bell-ringer stiger til klokketårnet og tæller klokkerne efter ham. Det er midnat. Mors grav. Der er den kære lyriske helt, der usynligt svæver sjælen. Hun beder hende om at dukke op til ham ridder i en time (Nekrasov). Analysen af digtet viser hvor svært hans mor levede livet. Unloved af hendes mand, levede hun ikke for sig selv, men for børn bad hun for dem, smukke, med ret hår og blå øjne, Gud. Hun opfordrede ham til at være barmhjertig over for dem, ikke tænker på sig selv. Digteren malet sit ædle billede. Den lyriske helt vil genoplade hende med sin elendighed og beder om det. Men han forgår, ridder i en time (Nekrasov). Analysen af digtet viser dybden af hans lidelse, og anmodningen om mors kærlighed er ikke tomme ord for ham. Han beder sin elskede smukke mor at lede ham igen til den rigtige vej, hvorfra han mistede sin vej for at hjælpe ham med at vende tilbage til sandens tornede vej, beder om tilgivelse. Han selv vil ikke kunne gøre dette: for dybt suget op af urent mudder, små lidenskaber og tanker. Denne ridder er ulykkelig i en time (Nekrasov). Analysen af det arbejde, vi laver, har åbnet hjertet helt til moderen, og helten er nu klar til at dø for at bevise, at han vidste, at han elskede, og i brystet slog han et ikke-rynket hjerte: han foragtede fjender og misundelige personer og bøjede ikke deres hoveder foran dem.

De endelige linjer

Heltens epilog vågner om morgenen er fyldt af despondency, fortrydelse og foragt for sig selv. Intet vil ændre sig i hans liv.

Og han forstår dette med smerte i hans hjerte.

Analyse af verset "Ridder i en time" (Nekrasov)

Den trebenede anapaest blev brugt af digteren, når du skrev et digt. Det er let at læse, da hans tale er tæt på talt. Landskabsdelen er skrevet med brug af lyse epithets, metaforer, alliterations med lyden "l". Moderens billede tegnes ved hjælp af epitheter. Diktets navn er også metaforisk. Det understreger, at en person glemmer de ædle mål, der er sat i hans ungdom.